+45 8617 0020

Kalibrering og certificering

Inden for de fleste brancher er kravene til dokumentation for en præcis måling støt stigende. Dette stiller væsentlige krav til vejesystemerne i enhver service-, produktions- eller handelsvirksomhed. Når du køber en eller flere vægte til din virksomhed her hos Vægtbutikken, sørger vi for, at den altid har den rette kalibrering ved leveringen. Det betyder, at du har en optimal sikkerhed for, at de nye vægte reelt har den anmærkede vejekapacitet, når du tager dem i brug.

Skal dine nye vægte bruges til kontant afregning på basis af konkrete målinger i forbindelse med køb og salg eller bonus- og akkordafregning, har du pligt til at overholde en række krav til kalibreringen af dine vægte. Det indebærer, at du skal have en lovpligtig verificering af dine vægtes kalibrering, som skal fornys hvert fjerde år. Denne verificering inkluderer foruden afprøvning af vægtenes vejekapacitet en plombering og udfyldelse af et kalibreringscertifikat.

Få et kalibreringscertifikat

Hos Vægtbutikken kan vi foruden kalibrering af vægte inden levering udstede et kalibreringscertifikat, der opfylder alle lovkrav på området. Når du modtager dine nye vægte, er de derfor klar til at tage i brug fra dag ét og fire år frem til det atter er tid til at verificere vægtens kalibrering. Vil du vide mere om kalibrering af vægte og udstedelse af et kalibreringscertifikat før modtagelsen af de nye vægte til din virksomhed? Så kontakt os for at høre mere om kalibrering og verificering af vægte fra vores webshop.